Fattigdomsåret 2010
2010 er af EU udnævnt til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Over alt i Europa er der fokus på fattigdom under mottoet, at fattige har ret til at leve et liv i værdighed og til at tage del i samfundslivet.
Baggrunden er, at 80 millioner (16 pct.) EU-borgere lever i fattigdom eller i risiko for fattigdom. EU-landene havde intentioner om at mindske fattigdom og social udstødelse i den tiårs periode, som netop er afsluttet. Virkeligheden blev en anden. På trods af stærk økonomisk vækst og høj beskæftigelse før krisen, er risikoen for fattigdom og social udstødelse øget.
Det gælder også Danmark. Den økonomiske ulighed i befolkningen er markant forøget, og fra slutningen af 90’erne er antallet af relativt fattige steget og tæller nu godt 200.000 mennesker. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har 47.000 mennesker været fattige mindst tre år i træk. Alle tallene er fratrukket studerende.
Især kontanthjælpsmodtagere og indvandrere eller efterkommere af indvandrere er i risiko for at opleve fattigdom samt mennesker med ringe uddannelse.
Risikoen for fattigdom er her defineret som økonomisk fattigdom, især som et lavt rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt. Det betyder, at fattige ikke har råd til aktiviteter, som hovedparten af befolkningen tager for givet for at leve et almindeligt liv i samfundet, f.eks. adgang til uddannelse, kultur og idræt. De fattige har ikke lige muligheder for at gøre brug af samfundets ressourcer eller selv bidrage til samfundet, og de kan således ikke leve op til de almindelige forventninger i det samfund, de lever i. Fattigdom handler ikke udelukkende om penge til forbrug, men også om færre sociale relationer til andre mennesker og til det omgivende samfund. Fattigdom og social ulighed har en kolossal indvirkning på, hvordan vi lever med hinanden. En lang række problemer i et moderne samfund kan henføres til økonomisk og social ulighed.
Også sociale og familiemæssige aktiviteter kan det knibe med, bl.a.. deltagelse i fødselsdage eller børnenes deltagelse i udflugter og ferier. Det er ikke nødvendigvis en synlig form for fattigdom, som man kender den fra Dickens romaner. Det lave rådighedsbeløb betyder imidlertid, at fattige ofte isoleres i en usynlig kamp for at få økonomien til at hænge sammen til det mest nødvendige, og deres livsverden indskrænkes.
Økonomisk fattigdom i Danmark er ikke et spørgsmål om fysisk overlevelse som i u-landene, men om deltagelse og fællesskab. For mange fører økonomisk fattigdom til social isolation og en fastlåst situation og en stigende afmagtsfølelse, som ofte nedarves på næste generation, som begynder livet med en negativ social arv. Derfor er bekæmpelse af økonomisk fattigdom i alles interesse.
Moderne fattigdom er især et produkt af udstødningsmekanismer knyttet til samfundets overgang fra industrisamfund til et videnssamfund, hvor kontinuerlig uddannelse og kompetenceudvikling er et krav til den beskæftigede. Jobs, uddannelse og adgang til samfundets service er ikke lige udbredt i alle samfundsgrupper. På landsplan sker der en koncentration af ressourcer i de store byer, mens udkantsområderne indskrænker og nedlægger institutioner. Der er en forstærket tendens til, at ressourcesvage borgere og områder udskilles fra ressourcestærke, hvilket i sig selv forstærker udstødelsen.
Fattigdom i et rigt samfund er et spørgsmål om, hvordan vi fordeler ressourcerne og udvikler samfundet, så det socialt hænger sammen. De senere år har vist, at økonomisk vækst og rigdom ikke er tilstrækkelig til at forhindre sociale dysfunktioner med stigende fattigdom, social polarisering og opløsning af sociale fællesskaber. Tværtimod. Fattigdomsåret kalder derfor på nye mål for samfundsudviklingen med større vægt på sociale værdier, som sætter mennesker og fællesskab i centrum.
Ole Meldgaard
Chefkonsulent på Kofoeds Skole og formand for den danske afdeling af European anti Poverty Network.
